Jeg sad i går på en restaurant i det indre København og spiste en ualmindelig god sildefrokost, havde allerede haft en ualmindelig god dag på det tidspunkt – og tilmed nød jeg selskabet af en ualmindelig smuk ung dame – min kone gennem de sidste 5 år.
Og måske takket være den gode akvavit, der fulgte silden på dens rejse ned i min mave fik jeg den sublime ide at invitere hele rugbyholdet på et fantastisk sildebord i min baghave. 5 slags sild og 5 slags snaps (og akvavit). Lidt af det hele som min fiskehandler plejer at sige. Og masser af øl til – selvfølgelig. Og rugbyholdet skal tage deres egne sild med.. deres kærester og koner.
Vi kommer ikke uden om at leje et par partytelte til begivenheden, men det går nok – så går det ikke galt, hvis vi får et uanmeldt skybrud.
Vi fylder lejede partytelte med gulve, borde og stole
Hånden på hjertet – vi har alle prøvet at være med til fester, som ikke blev nær så festlige som håbet, fordi et eller andet var glippet i planlægningen. Den slags forekommer ikke hos mig (eller rettere konen) for mit livs udkårne har, siden jeg fik ideen, brugt al sin tid på nidkært at skrive alt ned og nu er hun så i gang på internettet med at kigge priser på – ikke bare partytelte (for dem er der mange af på et dusin) – men også alle detaljerne som tallerkener, glas, bestik, lysestager – ja selv gulve og gasovne har hun snart styr på priserne på.
Hun burde være styrmand på mit rugbyhold, men jeg tror nu nok, at jeg holder hende for mig selv – hun må helt sikkert godt låne min hjelm den dag, vi holder fest.
Mvh Mickael Mik “the (party) animal”